Minipigerne er et konkurrencehold, for de piger som elsker gymnastikken, og gerne vil prøve at gå i
konkurrence med et hold. Til træningerne vil gymnasterne prøve kræfter med nye spring og
teknikker, samt rytmiske bevægelser og momenter. Ud over at man vil blive udfordret med spring
og rytme, vil man indgå i et tæt og socialt fællesskab, med de andre holdkammerater, der også
brænder for TeamGym.
I starten af sæsonen bliver man som gymnast præsenteret for grundteknikker, i banespring,
trampetspring og rytmiske momenter, som vil ligge grobund for udvikling gennem sæsonen. På den
måde arbejder vi målrettet med at udvikle nogle dygtige gymnaster med en masse færdigheder,
ikke kun gymnastisk, men også menneskeligt.
Vi vil gennem sæsonen blandt andet øve følgende:
- Rondat-flik-baglænder
- Kraft-salto
- Salto med skrue, både forlæns og baglæns
- Dobbeltsaltoer
- Spring over pegasus (springbord)
- Spring over gulv
- Piruetter
- Bevægelse til musik
Der er derudover stort fokus på styrketræning, smidighed, momenter, udstråling og selvtillid, samt
troen på sig selv og holdets succes.
Det forventes at man arbejder med en høj træningsmoral når man er i hallen, og der er mødepligt
til sat lige træninger, konkurrencer og opvisninger. Der vil være hjemmetræning i form af
styrketræning, smidighedstræning, momenttræning eller andet, som også forventes udført med
overbevisning.
Når man starter på minipigerne, ser vi gerne at man har prøvet kræfter med, eller kender til
følgende:
- Rondat/araber
- Flikflak
- Kraftspring
- Lukkede og strakte saltoer
- Forlæns og baglæns ruller/kolbøtter
- Split og spagat
- Håndstand/stå på hænder
Er man som gymnast ikke helt der, så kom alligevel og prøv det af.
Som gymnast skal man ud fra niveau deltage i følgende events:
- TeamGym konkurrencer
- Diverse DGI-opvisninger
- RTG Gallaopvisning
Der vil op til hver konkurrence blive sat hold, som udelukkende er en trænerbeslutning. Det vil sige
at man IKKE nødvendigvis skal deltage i den enkelte konkurrence, selvom man er udtaget til
Minipigernes konkurrencehold. Men man vil være tilknyttet et hold som reserve og vil være med til
konkurrencen, men ikke med på gulvet.
Alle gymnaster skal dog deltage på gulvet til de forskellige opvisninger.
Ud over træningerne, vil der være forskellige sociale arrangementer, som fællestræninger med
andre hold fra RTG, holdture mm. som det også forventes man deltager i.
Som forældre forventer vi at man deltager i de forældremøder som bliver afholdt i løbet af
sæsonen. Det drejer sig som udgangspunkt i et ved sæsonstart, og et omkring december/januar.
Vi glæder os til en mega sjov, spændende og lærerig sæson med en masse timer i vores store
springcenter.
Tilmelding og betaling skal ske inden d. 15. september. Kontingentet stiger med 10%, hvis man ikke
er tilmeldt inden da.
Ønsker man alligevel ikke at deltage alligevel, kan man få sine penge
retur inden d. 15. september.
Kontingentet er inklusiv følgende:
- En lang sæson som går fra uge 33 i august, til og med juni sommeren 2024
- Deltagerbetaling til konkurrencer og opvisninger
Øvrige udgifter
Der må desuden forventes ekstra udgiver i forbindelse med køb af konkurrencedragt (800-1000kr.),
køb af holddragt (500kr.), køb af konkurrencelicens (250kr.), samt udgifter til transport, kost og logi
i forbindelse med en eller flere konkurrencer/arrangementer, og et lille beløb til holdkassen, som
går til hele holdet.
VIGTIGT..
Tilmelding: Oprettelse af profil på vores nye hjemmeside.
Forældren/betaleren skal først oprette sin egen profil.
Derefter tilknytte sine børn på den profil og så tilmelde hold.
Træner, spring, minipiger
Træner, spring, micropiger
Træner, spring, minipiger
Træner rytme, Juniorpiger
Cheftræner rytme, Minipiger
Assistent træner, rytme, Minipiger
Assistent træner, rytme, Minipiger
Cheftræner spring, minipiger
Medlem af RTGs sports- og strategi udvalg
RTG Sociale medier
Springtræner, minipiger
Cheftræner, spring, micropiger
Træner, spring, minipiger
Hjælpetræner, spring, minipiger
Hjælpetræner, spring, micropiger